ANNE DAMGAARD
  • Hjem
  • Uddannelse til LIVS & Vidensmentor
    • Hvad gør denne uddannelse unik ?
  • Om mig
  • SERVICES
    • Hvad er en mentor
  • Blog
  • Inviter mig
  • Handelsbetingelser
  • Vidensbank

Likes giver ikke salg - er some spild af tid ? En mini guide til SOME.

29/7/2019

0 Kommentarer

 
Billede

 -Det er sommerferie. Eller det har været. Eller måske er den kun lige begyndt for dig ? Uanset har de fleste af os selvstændige lyst til og brug for at trække stikket helt eller delvist. Mange inklusiv mig selv har taget en velfortjent pause fra arbejdet, og mange af os også fra vores sociale medier. 
Personligt har jeg selv oplevet store forandringer, og mange tanker omkring min brug af sociale medier ved netop at give det en pause. 


1. SPILD AF TID ? 
Der er ingen tvivl om, at sociale medier kan noget. De kan bringe mennesker sammen, og skabe debat, fællesskab og inspiration. Men der er også en bagside til medaljen. Det kræver tid - meget tid at poste relevant og nyttigt indhold hver dag på de sociale medier. Mange som følger med, er nysgerrige, men lægger aldrig en krone. Og det er også fint. Men det tager jo tid væk fra noget andet. Som f.eks. at pleje de kunder, som følger dit nyhedsbrev, og som rent faktisk gerne vil købe. Eller dem som læser din blog, hører din podcast osv. 
Og udover, at det tager tid at poste opslag og lave stories, ( jeg refererer her til SOME, som i FB og IG), så tager sociale medier også dit fokus fra dit " rigtige" arbejde. Fra kundemøder, opfølgningsmails, og det som du faktisk tjener penge på. Hver gang du bruger tid på telefonen, tager det hjernen 20 min at fokusere på det, som du var i gang med inden. Bruger du telefonen 3 gange om dagen til at se på sociale medier er det en hel time !!!! Tænk lige på, hvor mange år det bliver til i et helt liv !!!
Sociale medier betyder, at vi har sværere ved at fokusere og i stedet begynder at multitaske oftere, i stedet for kun at have fokus på en ting af gangen. Vores hjernes struktur ændrer sig faktisk. For mig er det noget skidt. For hvis jeg skal producere indhold til noget - om det er et nyhedbrev, et blogindlæg, indhold til et kursus, workshop eller forberede et møde, kræver det, at jeg er 100% fokuseret, ellers opstår der hverken godt indhold eller kreativitet. 

2. Tilgengægelig 24/7 
En anden udfordring jeg oplever i min business med sociale medier, er at mine kunder skriver til mig meget over sociale medier frem for at sende mig en mail. Og det er virkelig svært for mig ikke at tjekke en besked, eller når jeg har læst den svare på den.... for afsenderen kan jo se, at jeg har læst den, og det er som om, at en hurtig besked skal have et hurtigt svar. Det er faktisk ret stressende, for jeg har intet autosvar på mine sociale medier. De fleste skriver uden for arbejdstid, og det betyder, at min arbejdsdag kan blive lang, hvis jeg ikke passer på.

Jeg oplever også, at det er mere legitimt at skrive på sociale medier og spørge om råd - råd og sparring, som faktisk ikke er gratis. Da tonen heldigvis er super venlig på SOME, udviskes der også nogle grænser. Jeg modtager, derfor ofte spørgsmål, som faktisk ikke hører hjemme i en besked, men over en mail eller i en session  - og faktisk skal koste penge, da jeg netop lever af at give sparring og rådgivning til iværksættere. 


3. HJÆLP JEG ER AFHÆNGIG 
Denne sommer fandt jeg ud af, hvor afhængig jeg faktisk er blevet af sociale medier. Men også hvor befriende det var at lade dem være i fred. På en måde kan sociale medier være et nyt hamsterhjul at træde ind i selv om du er trådt ud af det gamle, hvis du altså som jeg føler du skal holde relationer ved lige ved hele tiden at følge med hos andre og selv poste. 

Det vilde er, at jeg lige nu faktisk ikke har lyst til at være særlig meget på de sociale medier - for jeg føler, at jeg forsvinder lidt fra verden hver gang. Og jeg mærker også tydeligt, at programmeringen er lavet til at gøre mig dybt afhængig af likes og kommentarer - hver gang det lille ikon dukker op på min skærm kan jeg næsten ikke styre mig.... så hvad gør jeg ? Her er mit sommerforsæt for min brug af sociale medier, her efter sommerferien. 

Annes guide til brug af SOME
  • Vær bevidst: Din tid er som selvstændig det vigtigste du har. Både til at bygge din business og skabe et dejligt liv med dem du holder af og det du elsker at lave. Så vær bevidst om den tid, og brug den fokuseret. At være bevidst og fokuseret, er nogle af de vigtigste parametre for at kunne skabe resultater i din business. Lad være med at sløse din tid væk på sociale medier, hvis du kan se, at det er en tidsrøver for dig. Skriv i din kalender, præcis hvornår og hvor lang tid du vil bruge på SOME om dagen/ugen. 
  • Salg er vigtigere end likes: Livet er ikke det som foregår på SOME, livet er alt det som foregår uden om SOME. Det er som om, at mennesker tror, at sandheden kan ses på SOME. Det er det modsatte. At hvis du ikke shiner på SOME, så har du ikke nogen kunder. Det er en løgn. Du kan have masser af kunder og nærmest ingen likes. De to ting, har intet med hinanden at gøre. Så drop en gang for alle jagten på likes og følgere for at generere salg. Salg kommer gennem relationer og tillid. SOME kan være en vej, men ikke den eneste. Brug tiden på at tale med dine kunder, møde dine kunder, sende mails til dine kunder, eller producere indhold til dem, som ikke ligger på SOME. Det er i hvert fald min intention, at alle mine lækkerier ikke skal ligge på SOME, men her på min hjemmeside, og at dem som vil lære af mig, kommer her. 
  • Vi kunne drive forretning længe før SOME - så jeg går sgu oldschool: I tusinder og atter tusinder af år har mennesker drevet forretning og købt og solgt. SOME er 10 år gammelt ( måske lidt mere) - og ja det hjælper virksomheder med markedsføring, men det er altså på ingen måde den eneste vej. Jeg oplever, at den bedste metode til dato - hands down - er at mennesker anbefaler mig videre. Den gode gamle mund til mund metode. Eller når jeg er i direkte dialog med mennesker. Det er der kontakten skabes. Her i resten af 2019 vil jeg have endnu mere fokus på, at være i kontakt med mine kunder og potentielle kunder, der hvor de er, og hvor de kan lære mig at kende. 
  • Vil du have mit guld eller spørge mig om noget ? Så kom over på min hjemmeside. Vi ved alle, at alt det guld vi lægger op på SOME ikke er vores, men tilhører virksomheden bag mediet. Det er vi nok lidt blinde for. Men no more. Mit guld er mit og tilhører mig, så nu går jeg en ny vej. Mit guld kommer til at ligge her på min blog, og jeg vil dele det bedste og vigtigste jeg har af andre kanaler. Og det samme gælder mine korrespondancer. En af mine veninder som er har utrolig mange følgere, svarer simpelthen ikke på sin beskeder. Hvis du vi hende noget, spørge om produkter eller andet må du sende en mail. Gider du ikke det, er spørgsmålet ikke vigtigt nok. Det har jeg kæmpe respekt for, så det råd tager jeg til mig, og måske du også kan bruge det. 

Jeg håber, at min lille guide kan vække noget i dig. Måske nogle refleksioner eller spørgsmål du kan stille dig selv i forhold til din SOME praksis i din virksomhed. Måske kan du bruge mine tanker til inspiration til at lave dine egne guidelines for, hvordan det giver mening for dig at bruge SOME. Uanset ønsker jeg dig en fortsat magisk sommer... og skriv gerne en kommentar om, hvad du tænker, hvis du har lyst. 





Billede
0 Kommentarer



Efterlad et svar.

    Forfatter

    Skrevet af Anne Livs - og Businessmentor.

    Arkiver

    April 2020
    Februar 2020
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

HJEM

OM MIG

Kontakt

HANDELSBETINGELSER

 Fotocredit Katrine Heller og Andrea Norma
​Vær venlig at skrive til mig inden du låner mine billeder
Friends Collected © 2019
  • Hjem
  • Uddannelse til LIVS & Vidensmentor
    • Hvad gør denne uddannelse unik ?
  • Om mig
  • SERVICES
    • Hvad er en mentor
  • Blog
  • Inviter mig
  • Handelsbetingelser
  • Vidensbank