Formål at undersøge hvordan kompetencerne fra Livsmentoruddannelsen bruges i praksis 

Der er blevet lavet 4 telefoniske interviews med tidligere studerende på Livsmentoruddannelsen. Formål at blive klogere på hvilke færdigheder og tanker de har gjort sig efter endt forløb.

Maria: Lige nu skriver hun på en bog om sit liv (performer og kreativ workshops).

Kompetencer: Det er svært at sige konkret men det ligger i at arbejde med ikke at præstere, nærvær, fix og growth mindset, kig på bevidsthed om egne tanker. Optaget af at være formidler uden at pådutte andre ens måde - give perspektiver og så frø hos andre. Blik for sig selv - arbejde med sig selv før man kan arbejde med andre dvs. indre arbejde. Bare møde op som man er.

Camilla: Arbejder som selvstændig fysioterapeut, og er i proces med at lave en forretning som livsmentor, selvom det er svært.

Kompetencer: Det har ændret den måde jeg har samtaler på, meget mere ligeværdigt end da jeg samtalede med coach uddannelsen, hvor jeg skulle være ekspert og have alle svarene på forhånd og det kunne jeg ligesom slippe. Jeg kan bedre være tilstede i samtalerne med pårørende. At møde dem hvor de er og blot lytte til hvad de har at sige og have en tro på mig selv og en tillid til mig selv om, når jeg er nærværende og lyttende, så ved jeg også hvad jeg skal svare dem. Tidligere skulle jeg ligesom være på forkant og lyttede ikke ordentlig efter, hvad de havde brug for, men nu er jeg mere rummelig og ikke så bange for de svære samtaler. Det som uddannelsen har givet mig allermest er personlig udvikling, jeg har lært mig selv bedre at kende, men måske også at få skrællet nogle lag af, så jeg egentlig er kommet tættere på at være mig selv. Det har gjort en kæmpe forskel og jeg hviler mere i mig selv. Fællesskabet hvor vi øvede meget gjorde en kæmpe forskel. Jeg har lært at se verden på en ny måde.

Sofia: Lige nu er hun mellem jobs, har været i IT finans, men skal over i at understøtte phd. studerende med samtaler og understøtte deres proces.

Kompetencer: Jeg har fået en anden kapacitet i at være i en samtale, en frihed uden at man skal følge en skabelon eller en metode. Det at møde et menneske og se det menneske, som det er og ikke vil have dem et bestemt sted hen som en coach f.eks. Der er højere til loftet og jeg har fået mere faglig tillid og jeg synes det er så smukt at give noget af sig selv i samtalerne også at jeg kan bruge min intuition. Et billede på det er at før boede jeg i et lille hus, men nu bor jeg i et palads og et andet billede er at jeg har fået flere gear at kunne skifte med og nogle gange flere end jeg troede jeg havde. Det har været en helende tid for mig og jeg står finere i mig selv.

Tematiske opsamlinger af samtaler:

  • Det indre arbejde.

  • Gør samtalerne til dit eget.

  • Ingen metode eller skabelon man skulle passe ind i.

  • Nærvær

  • Ikke præstere

  • Fællesskabet - tryghed til at møde op som man er.

Julie: Hun arbejder hos Kommunikationscentret i Region Hovedstaden som autisme konsulent.

Kompetencer: Jeg kombinere min fagfaglighed som logopæd med livsmentor uddannelsen, hvor mit arbejde bliver samtalebaseret. Det har givet mig en teoretisk fundament til at arbejde med mennesker og menneskelig udvikling. Det giver mig en sikkerhed i hvordan jeg bevæger mig i samtalen og fokusere mig ind på hvad der er vigtigt. Det er en praksis uddannelse, som er rigtig vigtig del af uddannelsen og et patchwork af teorier som du væver sammen og gøres til dit eget. Jo mere man gør sig umage og prøve tingene af og giver sig hen i den proces, jo dygtigere bliver man også til sidst til netop at skabe sit eget og mindre forhippet på at leve op til en særlig vej at gå. Fællesskabet og det sociale har også betydet rigtig meget.

Anonymiseret citater:

  • Jeg er blevet mere rummelig og ikke så bange for de svære samtaler.

  • Blik for sig selv - arbejde med sig selv før man kan arbejde med andre.

  • Det har været en helende tid for mig og jeg står finere i mig selv.

  • Det har givet mig en sikkerhed i hvordan jeg bevæger mig i samtalen og fokusere mig ind på hvad der er vigtigt.