
Tag lederskab i dit eget liv – indefra og ud
En dagsworkshop om at stå stærkt i dig selv og dine relationer – i familien og på arbejde søndag d. 15.juni 10 - 17 på Sydfyn

Løber livet af sted med dig – i stedet for at du leder det?
Du forsøger at få det hele til at hænge sammen.
Familieliv, relationer, arbejde, ansvar, nærvær, pauser, planer, følelser og forventninger.
Ikke kun andres – men også dine egne.
Og selvom du har frihed og muligheder,
føles det indimellem som om det hele bliver for meget.
Du mærker det måske som uro, konflikter, en følelse af overvældelse, eller som en slags indre træthed, du ikke altid får sat ord på.
Og det, der burde være fællesskaber – i familen , på arbejdet, i kærligheden – bliver nogle gange til forhandlinger:
Hvem har mest brug for en pause?
Hvem tager næste skridt?
Hvem tager ansvar?

Mennesker gør altid det bedste de kan, og derfor handler det om at vi skal lære nye skills, ikke at vi er forkerte.

🌿 Workshoppen er for dig, som har behov for…
✅ Redskaber til at mærke og udtrykke dine behov –
og stå ved dem, også når det betyder at sige nej til mennesker, du elsker
✅ Træning i sårbar, ærlig kommunikation –
så du kan tage de vigtige samtaler, uden at gå i forsvar eller miste forbindelsen
✅ Forståelse for, hvorfor konflikter ofte starter i det usagte –
og hvordan du kan navigere i dem med ro og tydelighed
✅ Mulighed for at øve dig i et trygt rum –
på det, der i hverdagen kan føles for sårbart, for svært eller for kaotisk
✅ En ny bevidsthed om roller og ansvar i dine relationer –
hvornår du bærer for meget, hvornår du giver for lidt,
og hvordan du finder balancen
✅ Inspiration til at skabe emotionel tryghed og fælles retning –
i dit familieliv, i dit parforhold – og i dig selv

Kom to – betal for én
Vi tror på, at de vigtigste indsigter vokser i relation.
Derfor har vi skabt denne workshop, så du kan tage én med – uden merpris.
Det betyder, at du betaler 1.250 kr. for jer begge to.
To pladser – én pris.
Det er for dig, der gerne vil dele oplevelsen med:
– din veninde
– din partner
– din søster
– din kollega
– eller én, du ved, har brug for at mærke sig selv igen
Vi har kun 10 pladser i alt,
☕ Vi sørger for kaffe og te hele dagen
🥪 Du medbringer selv frokost – eller kan spise en lækker frokost i Faaborg, på en af de mange gode spisesteder. Vi holder en lang pause, hvor du kan gå i Svanninge Bakker,
sidde i solen eller bare trække vejret i stilhed.

Vores tilgang:
Vi arbejder med en kombination af:
Undervisning og refleksion
Konkrete øvelser du kan tage direkte med hjem
Samtaler og kontakt i et trygt rum, hvor intet skal fikses – men meget må opdages
Vi trækker på vores mange års erfaring med at arbejde med mennesker – som mentorer, terapeuter, undervisere og som mennesker selv
– midt i livet, midt i relationerne, midt i virkeligheden.

-Lad stilletter og habit blive hjemme, tag i stedet tøj på du kan bevæge dig i
- Mød op med et åbent sind
-Husk din yndlingsnotesbog og pen
🗓️ Dato: Søndag d. 15.juni 2025
⏰ Tid: 10 -17
📍 Sted: Stævnegården, Brahesvej 1 5600 Faaborg
👫 Undervisere: Anne Damgaard & Nick Svensson
💸 Pris: 1250 kr inklusiv moms og du kan dele pladsen med en ven som kommer med gratis
Praktisk info:
Vi mødes her:
Stævnegården i Svanninge Bakker
Brahesvej 1, 5600 Faaborg
Kort om os - Nick og Anne
Sammenlagt har vi mere end 30 års erfaring i at arbejde med menneskers udvikling, lederskab og potentiale.
Vi er begge trænet inden for terapi:
Nick i naturterapeutisk mindfulness og personligt lederskab.
Anne i udviklingstraumer, og som mangeårig mentor, underviser og uddannelsesleder.
Vi har begge valgt at leve et liv på vores egne præmisser –
med afsæt i vores værdier og det, der føles meningsfuldt.
Men det har ikke altid været let.
Vi kender til både modstand, forandring og kompromis,
og vi ved, hvor vigtigt det er at have et rum, hvor man kan udvikle sig –
ikke bare for sin egen skyld, men også for dem, man er tæt på.
Det rum vil vi gerne skabe for dig.
Et sted, hvor du kan udvikle dit indre lederskab –
og tage det med ud i dine relationer, dit arbejdsliv og din hverdag.