
Uddannelsesmoduler 2025 - 2026
Overblik over modulerne
Nedenfor kan du læse om de enkelte moduler på
Livs- og Vidensmentor Uddannelsen.
Modul 1 - 25. - 26 oktober 2025
KICK OFF WEEKEND
Personligt lederskab og introduktion til mentoring som håndværk
Fysisk modul - Svanninge Bjerge - Sydfyn
På dette første modul sætter vi rammen for det næste års fælles rejse. Her bliver du grundigt introduceret til uddannelsens opbygning, formål og læringsform – og du træder ind i det fællesskab, der bærer os hele vejen igennem.
Allerede på dette modul går du ombord i mentoring – både som teori og praksis – og du får de første konkrete erfaringer med det faglige håndværk, der danner kernen i uddannelsen. Du kommer til at mærke, hvor kraftfuld mentoring kan være – både når du giver og modtager.
Du vil begynde arbejdet med din egen rolle som mentor og det personlige lederskab, som er grundlaget som er forudsætningen for meningsfulde og udviklende relationer.
Faglige temaer på modulet:
Udvikling af dit personlige lederskab og din rolle som mentor i praksis
Introduktion til uddannelsen og studiegrupperne
”Byg båden mens du sejler” – læringskultur og mindset på uddannelsen
Mentoring som håndværk – første introduktion og øvelser
Et liv med et læringsmindset – at turde være i udvikling og ikke vide alt fra start
Vaner skaber mennesker – vaneteori og identitet
Dit growth mindset – nysgerrighed, refleksion og vedholdenhed
Teori omsat til praksis – arbejdet med mindset- og vaneteori i praksis og supervision
📍 Her begynder din faglige mentoridentitet for alvor at tage form – med styrket indsigt i menneskelig handlekraft, identitet og dine egne værdibaserede valg.
Modul 2 - 22. - 23. november 2025
Livsvalg & Identitet - troen på egen selvformåen
Online modul
På dette modul bygger vi videre på det faglige fundament og arbejder med, hvordan menneskers identitet, livsvalg og handlekraft formes og udvikles. Du bliver introduceret til begrebet self-efficacy – troen på egen formåen – og hvordan det spiller en afgørende rolle i både din egen og andres evne til at træffe valg, tage lederskab og skabe bevægelse i livet.
Vi arbejder med det mentale og emotionelle landskab, der ligger bag beslutninger: Hvordan vurderer vi vores muligheder? Hvad betyder vores forventninger til os selv og vores resultater? Og hvad gør os parate til forandring?
Du vil opleve, hvordan du som mentor kan være med til at skabe refleksion, retning og håb – særligt i situationer, hvor valgmuligheder føles uklare, eller troen på egne evner er svækket.
Som altid kobler vi teori med praksis, og du får masser af sparring og træning i 1:1-samtaler med supervision.
På dette modul arbejder vi med:
Introduktion til vejledningsteorier som fagligt afsæt i mentoring
Self-efficacy og identitet – hvordan troen på egen formåen udvikles
Parathed og beslutningsprocesser – hvad der gør os klar til valg og forandring
Resultatforventninger – hvordan vores indre forestillinger påvirker vores handlinger
Livsstrategier i en foranderlig verden – at opsøge muligheder med mod og bevidsthed
1:1 mentoring med supervision – praksisnær træning og refleksion
🧭 Modul 2 sætter spot på dine egne og andres livsvalg – og giver dig konkrete greb til at arbejde med motivation, handlekraft og værdibaserede retninger i praksis.
Modul 3 - 13. - 14. december 2025
Skab handling og engagement som mentor
Online modul
På dette modul arbejder vi videre med det teoretiske og praktiske fundament, der styrker din evne til at skabe bevægelse – både i dine samtaler og i dit eget liv. Vi har fokus på, hvordan handlekompetence og valgkompetence udvikles, og hvordan du som mentor kan støtte mennesker i at tage meningsfulde skridt, også når retningen ikke er tydelig fra start.
Vi dykker ned i, hvordan troen på egen formåen – self-efficacy – hænger tæt sammen med engagement og modet til at handle. Du vil opleve, hvordan de begreber, vi allerede har arbejdet med, nu kobles endnu tydeligere til praksis.
I løbet af modulet vil du øve dig i at holde samtaler med et særligt fokus på motivation, fremdrift og beslutningskraft – med supervision og faglig feedback som en fast del.
På dette modul arbejder vi med:
At opøve handlekompetence – hvordan mennesker lærer at handle i eget liv
Opbygning af troen på egen formåen – som fagligt redskab i mentoring
Styrkelse af valgkompetence – hvordan vi støtter beslutningstagning i praksis
Engagement i mentorrollen – at møde mennesker med nærvær og retning
1:1 mentoring med supervision – skarp faglig refleksion og feedback
🔍 Modul 3 stiller skarpt på din evne til at støtte mennesker i at handle – også når vejen ikke er helt tydelig. Du bliver stærkere i at omsætte refleksion til handling, både som mentor og menneske.
Modul 4 - 18.-19. januar 2026
Kreativitet i mentorrollen med fokus på gruppementoring og online workshop
Online modul
På dette modul udvider vi din faglighed til at omfatte gruppementoring og facilitering – en central kompetence for dig, der ønsker at kunne arbejde med flere mennesker samtidig. Du vil lære, hvordan du skaber trygge, levende og udviklende læringsrum – både fysisk og online – og hvordan du som facilitator holder rummet med tydelighed, nærvær og fleksibilitet.
Vi har særligt fokus på kreativitet som en ressource i mentorrollen. Du kommer til at arbejde med, hvordan du kan skabe og tilpasse øvelser og formater, så de understøtter både faglighed og personlig udvikling i gruppesammenhænge.
Modulet kulminerer i, at du designer og afholder din egen online workshop i et trygt og støttende læringsrum – med supervision og feedback undervejs.
På dette modul arbejder vi med:
Introduktion til gruppementoring – dynamikker, struktur og formål
Facilitering af grupper – at skabe rum med retning, flow og tryghed
Udvikling af øvelser og formater – kreativitet som metode
At være spaceholder – at skabe psykologisk tryghed for læring og udvikling
Online facilitering i praksis – du skaber og afholder din egen workshop
Supervision og feedback – faglig sparring på din facilitering
🎨 Modul 4 åbner for nye formater og færdigheder – du styrker din faglige fleksibilitet og evne til at engagere og lede grupper med nærvær og kreativitet.
Modul 5 - 22.-23. februar 2026
Stærk formidling og facilitering | Mentoring i grupper
Online modul
På dette modul forfiner vi arbejdet med gruppementoring og facilitering. Du vil træne din evne til at holde retning i en gruppe, formidle tydeligt og skabe et rum, hvor læring og udvikling kan ske med tryghed og dynamik.
Vi sætter særligt fokus på formidling – hvordan du som mentor kommunikerer klart, præcist og nærværende. Du får mulighed for at eksperimentere med forskellige måder at tale ind i gruppen på, og blive bevidst om din stemme, dit kropssprog og din faglige gennemslagskraft.
Gennem praktiske øvelser og supervision får du konkret feedback på din facilitering, og du oplever, hvordan teori, metode og kommunikation smelter sammen i praksis.
På dette modul arbejder vi med:
Mentoring i grupper – dynamikker, processer og strukturer
Facilitering i praksis – at lede grupper med nærvær og retning
Stærk formidling og kommunikation – tydelighed, gennemslagskraft og kontakt
Skabelse af læringsrum – hvordan du holder fokus og tryghed samtidig
Supervision og feedback – videreudvikling af din gruppefaglighed
🎤 Modul 5 styrker din evne til at stå i front – som fagperson, facilitator og formidler. Du får skærpet din faglige stemme og bliver mere tryg i at holde og bevæge grupper.
Modul 6 - 21.-22. marts 2026
Mentorrollens etik | Regulering og selvregulering – naturen som rum for mentoring
Fysisk modul i Svanninge Bjerge, Sydfyn
På dette modul dykker vi ned i de etiske og følelsesmæssige dimensioner af mentorrollen. Vi arbejder med, hvordan du som mentor møder mennesker med dyb respekt og et klart fagligt ståsted – også når samtalerne bevæger sig ind i svære og sårbare lag.
Du bliver introduceret til forståelsen af nervesystemet og lærer, hvordan regulering og selvregulering er afgørende, både i din egen praksis og i mødet med andre. Vi undersøger, hvordan du kan være til stede i det, der er svært – uden at tage over – og hvordan du som spaceholder kan støtte uden at fikse.
Modulet foregår i naturen, og naturen bruges aktivt som anker, samtalerum og teoretisk ressource. Du vil erfare, hvordan naturen kan understøtte regulering, nærvær og refleksion – både for dig og dem, du arbejder med.
På dette modul arbejder vi med:
Mentorrollens etik – ansvar, grænser og relationel integritet
Mentoring som et terapeutisk nært rum – uden at være terapi
Nervesystemets rolle i samtaler – forståelse og faglig anvendelse
Regulering og selvregulering – at støtte og holde rum uden at miste dig selv
At være med det svære – nærvær, empati og stabilitet
Naturen som anker og læringsrum – teoretisk og oplevelsesbaseret tilgang
Samtaler i naturen – at bruge omgivelserne som en aktiv del af praksis
🌿 Modul 6 giver dig et fagligt og menneskeligt kompas i det dybe arbejde med mennesker. Du lærer at stå roligt i uforudsigelighed – med etik, nærvær og naturen som medspillere.
Modul 7 - 25.-26. april 2026
Systemisk teori i mentoring - mennesker og systemer
Online modul
På dette modul dykker vi ned i den systemiske tilgang som en grundlæggende metode og forståelsesramme i mentorfaget. Du bliver introduceret til centrale begreber inden for systemisk teori – og lærer, hvordan du som mentor kan arbejde med mennesker ud fra et relationelt og kontekstuelt blik.
I systemisk tænkning ser vi ikke kun på individet, men på de relationer, mønstre og dynamikker, som mennesker indgår i. Du lærer at stille spørgsmål, der åbner nye perspektiver, og at arbejde med nysgerrighed, neutralitet og refleksion i samtalerne.
Du kommer til at træne den systemiske tilgang i praksis – med 1:1 mentoring, supervision og faglig feedback, så du gradvist integrerer denne tænkning i din egen stil som mentor.
På dette modul arbejder vi med:
Systemisk coaching i praksis – relationelle perspektiver i mentoring
Kontekster og mønstre – at forstå menneskelig adfærd systemisk
Sprogets betydning og spørgsmålstyper – at åbne samtaler med nysgerrighed og neutralitet
1:1 mentoring med supervision – øvelser, refleksion og faglig feedback
🔄 Modul 7 giver dig et stærkt metodisk greb om den systemiske tilgang – og styrker din evne til at skabe refleksion og udvikling med blik for relationer og kontekst.
Modul 8 - 16.-17. maj 2026
Narrativ metode og Appreciative Inquiry i mentoring
På dette modul arbejder vi med, hvordan sprog og fortællinger former menneskers forståelse af sig selv og deres liv. Du bliver introduceret til den narrative metode og lærer, hvordan du gennem samtalen kan hjælpe mennesker med at skabe nye fortællinger om sig selv – fortællinger, der styrker handlekraft, identitet og retning.
Vi dykker også ned i Appreciative Inquiry – en tilgang der fokuserer på ressourcer, værdier og det, der allerede virker. Du får indsigt i, hvordan denne metode kan skabe motivation og udvikling, når vi skifter fokus fra problemer til muligheder og drømme.
Begge tilgange kobles til din praksis som mentor, og du får tid til at integrere dem gennem øvelser, refleksion og supervision.
På dette modul arbejder vi med:
Narrativ coaching – hvordan fortællinger påvirker identitet, valg og forandring
Narrativ metode i praksis – eksternalisering, nyfortælling og refleksive spørgsmål
Appreciative Inquiry – en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til samtale
1:1 mentoring med supervision – integration af teori og metode i din praksis
Samtaleøvelser og refleksion – træning i både narrativ og AI-inspireret tilgang
🌀 Modul 8 giver dig et sæt dybt virkningsfulde værktøjer til at skabe bevægelse gennem sprog og fortællinger – og skærper din evne til at arbejde med både identitet, ressourcer og retning i samtaler.
Modul 9 - 13.-14. juni 2026
Livsroller og identitet | Det cykliske liv
Online modul
På dette modul løfter vi blikket og ser på livet i et større perspektiv – som noget der udfolder sig i faser og cyklusser, hvor vi kontinuerligt skifter roller, værdier og retning. Vi arbejder med, hvordan mennesker gentagne gange skal tage stilling til, hvem de er, hvad de vil – og hvad der er meningsfuldt i netop denne fase af livet.
Vi udforsker, hvordan vores rolle i livet både formes af samfundet omkring os og af de indre kald, værdier og rytmer, vi mærker gennem tiden. Du bliver inviteret til at reflektere over din egen rejse – og samtidig udvikle din evne til at støtte andre i at navigere i deres.
Vi ser på både det store livsperspektiv og de små gentagne beslutningsøjeblikke – og hvordan du som mentor kan arbejde med valgprocesser og identitet over tid.
Dette modul er også en invitation til fordybelse og eksistentiel refleksion: Hvad vil det sige at være menneske – i denne tid – i dette liv?
På dette modul arbejder vi med:
Det hele menneske og det cykliske liv
De meningsfulde valg – og hvordan de formes af både livssituation og værdier
Det meningsfulde liv – som dynamisk og skiftende gennem livets faser
Valgprocesser og læringsteori med fokus på livsroller og identitet
Øve mentoring 1:1 med supervision – integration og anvendelse i praksis
🕊️ Modul 9 inviterer til fordybelse i det levede liv – og styrker din evne til at støtte andre i at finde mening, sammenhæng og retning i deres livshistorie.
Modul 10 - juli 2025
SOMMERFERIE - Egenrefleksion og integration
Sommermåned med plads til stilhed og modning
Juli er et pusterum i uddannelsen – et stille modul uden undervisning, men med et vigtigt formål: at du får mulighed for at standse op og lade alt det, du har lært, falde på plads.
Gennem det seneste år har du tilegnet dig ny viden, nye metoder og nye sider af dig selv. Nu får du tid og rum til at mærke, hvad der virkelig har sat sig – fagligt og menneskeligt – og hvad der stadig er i bevægelse.
Du inviteres til at bruge måneden på egenrefleksion, ikke som en opgave der skal løses, men som en mulighed for at være nærværende med din proces. Refleksionen kan finde sted i ro og alene, i samtale med din studiegruppe eller gennem det kreative og sanselige.
Du får et sæt guidende refleksionsspørgsmål, som støtte til at undersøge:
Hvad er landet i dig – fagligt, mentalt og emotionelt?
Hvad har flyttet sig i din måde at være mentor og menneske på?
Hvad ønsker du at tage med ind i den sidste del af forløbet?
🌾 Juli er din mulighed for at trække vejret dybt og lade al din læring bundfælde sig – så den får lov til at lande og integrere sig i dit eget tempo..
Modul 11- 22.-23. august 2026
Sæt dit blueprint som mentor i spil
Online
Dette modul markerer den sidste undervisningsweekend på uddannelsen og er dedikeret til at samle, forankre og integrere alt det, du har tilegnet dig – både fagligt og personligt.
Du inviteres til at løfte blikket og se din egen udviklingsrejse fra et metaperspektiv: Hvem er du blevet som menneske og som mentor? Hvilke indsigter, færdigheder og erfaringer har for alvor sat sig i dig – og hvordan ønsker du at bringe dem i spil i dit liv og arbejdsliv?
Vi arbejder med, hvordan du kan se dig selv som mentor – uanset om du vælger at bruge din faglighed i dit eksisterende job, i selvstændig praksis, i fællesskaber eller på nye veje. Du bliver støttet i at formulere, hvordan du vil folde din mentorfaglighed ud i praksis, og hvad det kræver af dig i hverdagen at stå i det menneskesyn, du har trænet og forfinet gennem hele forløbet.
Samtidig sætter vi fokus på, hvordan du kan holde din faglighed levende, efter uddannelsen er afsluttet – gennem fortsat refleksion, nysgerrighed, netværk og praksis.
På dette modul arbejder vi med:
At se dig selv som mentor – hvordan du forstår og bruger din faglighed fremadrettet
Integration af mentorfaglighed i dit arbejdsliv og din hverdag
Metaperspektiv på din udviklingsrejse – hvad du er vokset ind i, og hvad du tager med
Planlægning og struktur – hvordan du skaber rum for din faglighed
Mål og intentioner – på både kort og lang sigt
Hvordan du holder din mentorfaglighed i live – i dig selv og i din praksis
Mentoring med supervision – som faglig afrunding og feedback
🧩 Modul 11 er en invitation til at forbinde dine erfaringer, dit liv og din faglighed – og sætte det hele i bevægelse, med klarhed, autenticitet og et levende, meningsfuldt ståsted.
Modul 12 - 12.-13. september 2026
EKSAMEN & CERTIFICERING
Eksamen og afrunding af uddannelsen
Fysisk modul - Svanninge Bjerge, Sydfyn
Vi afslutter uddannelsen med en eksamensweekend, der markerer både en smuk afrunding og en ny begyndelse. Det er her, du folder alt det ud, du har lært og integreret gennem året – og giver det form i din egen stemme og praksis.
Eksamensformen består af en teoretisk afslutning, hvor du afleverer en skriftlig opgave baseret på en videoklip af en samtale med en klient. Hertil besvarer du en række spørgsmål, der relaterer sig til din faglige tilgang, refleksion og metode.
Det er vigtigt at adskille eksamen og certificering:
Eksamen afslutter det teoretiske uddannelsesforløb
Certificering kræver 100 praksistimer og kan opnås op til 1 år efter endt uddannelse, når dine timer er på plads
Weekenden er meget mere end blot en faglig prøve. Den er en fejring af alt det, du er blevet til – og en hyldest til den rejse, du og dine medstuderende har været på sammen. Vi samles om ceremonier, refleksion og en fælles middag, hvor vi fejrer både fordybelsen, modet og det menneskelige nærvær.
🎓 Modul 12 runder uddannelsen af med både faglig dybde og hjertevarme. Det er en weekend, hvor alt samles – og hvor du træder ind i din egen faglighed med stolthed og bevidsthed.